Velkommen til DOF Faxe Aftenskole
Den nye aftenskole i Faxe kommune. Vi ønsker at fungere som lokal katalysator for oplysning, dialog og debat for at skabe grønne hverdagshandlinger i den grønne omstilling blandt unge og voksne i kommunen.
Etableringen af DOF Faxe Aftenskole er en del af projektet Grøn Hverdag hvor DOF Faxe Aftenskole sammen med fem andre aftenskoler på Sydsjælland og Øerne investerer i at udvikle nye måder at lave engagerende og opsøgende folkeoplysning i klima-, biodiversitets- og miljøkrisernes tid. Gennem projektet ønsker vi at skabe livskvalitet gennem handlefællesskaber og fordomsfrie samtaler, samtidig med at vi taler til borgernes samfundssind og klimabevidsthed.
Inden længe vil du finde de første kurser her på hjemmesiden og der vil løbende komme nye til.
Mit navn er Kirsten Ærø, jeg er daglig leder af DOF Faxe Aftenskole. Jeg er skoleleder i 4 aftenskoler, hvoraf DOF Faxe Aftenskole er en af dem. De fire skoler har fælles administration fra Næstved Aftenskole, men ellers er DOF Faxe Aftenskole en selvstændig aftenskole, der er lokal forankret og med frivillige lokale kræfter i bestyrelsen. Jeg glæder mig til at starte efterårssæsonen og møde nye kursister og undervisere.